V3
Aars får postbutik

3. maj 2007

 20. november bliver Aars Posthus til en postbutik i Kvicklys nye supermarked i Aars, Markedsvej 3. 
 
- Vi har netop underskrevet en aftale om en postbutik, der kan tilbyde vores kunder omtrent den samme service med en åbningstid mandag-fredag kl. 11.00-17.00 og lørdag kl. 10.00-12.00, fortæller filialchef i område Himmerland Betty Busk, Post Danmark.
 
Bag ændringen ligger flere års konstant fald i posthusets omsætning. Post Danmark sparer alle udgifterne til bygninger og personale og betaler i stedet et månedligt beløb til Kvickly.
 
Kunderne kan spare tid ved at klare deres post og indkøb på ét sted. I postbutikken kan man både hente og sende pakker og anbefalede breve og betale regninger og købe frimærker og pakkelabels.
 
Billetnet og Western Union er det eneste, postbutikken ikke overtager. Det kan man få på posthuset i Hobro, Adelgade 8, 9500 Hobro.
 
Der arbejdes på, at der overføres 2 medarbejdere fra det nuværende posthus – hvorved der stadig vil være et kendte ansigter i den nye postbutik.
 
Åbningstiden i postbutikken
Mandag – fredag: Kl. 11.00 – 17.00
Lørdag: Kl. 10.00 – 12.00 


Almindelige anmeldte forsendelser kan dog afhentes i tidsrummet:
Mandag – fredag: Kl. 9.00 – 19.00
Lørdag:                 Kl. 9.00 – 16.00.
 
Flytningen til den nye postbutik medfører i øvrigt ingen ændringer i postomdelingen eller kundernes mulighed for at afhente post i postboksene.


Tilbage til arkiv